Tag: Spor i berg

13
jun
2018

Spor i berg, Alta, Norge

Kvorning design & kommunikation står bag Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museums nye, 150 m2 permanente udstilling om Altas verdensarv, bjergkunst, Spor i berg, der netop er åbnet i Finnmark i Norge.

En moderne og interaktiv udstilling om bjergkunsten i Alta, som omfatter UNESCO-beskyttede helleristninger og hellemalerier, der er lavet for ca. 7.000 til 2.000 år siden. Alta har Nordeuropas største forekomst af bjergkunst fra samler- og jægersamfundet. Bjergkunsten udgør det vigtigste bevis på bosættelser og menneskelig aktivitet så højt mod nord i forhistorisk tid. Og kom derfor også allerede på UNESCO’s verdensarvsliste i 1985.

Spor i berg er rig på interaktion og underholdning for alle. Her kan både store og små fx hugge en helleristning, gå på opdagelse i Altas historie i ’Landskabsspillet’ og frembringe selvlysende helleristninger i mørket med lygte. Udstillingen tilbyder oplevelser og aktiviteter, der gør indtryk, informerer, vækker debat og giver stof til eftertanke. Og rummer også en selfiebooth med nordlys, knapper samt infografik, som frembringer og animerer magien i fortidens åndeverden.

Direktør Harriet Hagan, Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum –

«Med Spor i berg inviterer vi publikum til opplevelser, deltagelse og utforskning, samtidig som vi stimulerer til nysgjerrighet og engasjement. Utstillinga gir en helt annen opplevelse enn tidligere utstillinger, og de besøkende vil lære med om bergkunsten ved å bruke både hender og hode. Museet har jobbet med utstillinga i mange år, og vi er svært stolte over at vi nå kan vise den frem til både lokalbefolkninga og alle våre tilreisende gjester.»

Udstillingen er vundet i international konkurrence.

03
nov
2017

Kvorning vinder kontrakt med norske Alta Museum

Kvorning design & kommunikation vinder kontrakt med Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum IKS i Alta, Norge, om permanent udstilling om Altas bjergkunst, ’Spor i berg’.

Alta har Nordeuropas største forekomst af bjergkunst fra samler- og jægersamfundet. Bjergkunsten omfatter UNESCO-beskyttede helleristninger og hellemalerier, der er lavet for ca. 7.000 til 2.000 år siden. Ristningerne udgør det vigtigste bevis på bosættelser og menneskelig aktivitet så højt mod nord i forhistorisk tid. Derfor blev Altas bjergkunst også som del af verdens kulturelle arv optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1985.

’Spor i berg’ byder på masser af interaktion og underholdning for hele familien. Den 150 m2 store udstilling åbner sommeren 2018.