Tag: skiltning

07
apr
2016

Træskibsbyggeri siden Harald Blåtands tid

Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord på Hobro Havn indviet med taler og fest 6. april 2016.

Sammen med Hobro Værft skaber Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord en unik ramme om formidlingen af Danmarks maritime kulturarv og stedets træskibsbyggeri siden Harald Blåtands tid.

Kvorning design & kommunikation står bag formidlingen – indendørs og udendørs skiltning, lyssætning mv.

15
jun
2015

‘Udstillingsentreprenør’

Når Køge Museum genåbner 20. juni 2015 med de to nye udstillinger ‘Gaver fra fortiden’ og ‘Krudtbrødre’, kan hele familien opleve Køges spændende historie på helt nye og fascinerende  måder. Med største respekt for renæssancehuset og brug af avanceret formidlingsteknologi bliver fortiden tilgængelig for alle. Bag opdateringen og genåbningen af Køge Museum står Museum Sydøstdanmark og partnere med Kvorning design & kommunikation som ‘udstillingsentreprenør’. Totalentreprisen omfatter færdigdetaljering, produktion samt montage af udstillinger og sikringsmontrer, grafisk identitet, skiltning, interface til interaktiv guide og skærme. Digital guide er udviklet og leveret i samarbejde med Nous og film med Oncotype.

20
maj
2015

Fængselsmuseum med stemning og autenticitet

Fængselsmuseet i Horsens er genåbnet på statsfængslets 162 års dag – 20. maj 2015 – med stemning og autenticitet efter måneders samarbejde mellem museet og Kvorning design & kommunikation om konceptudvikling, udstillingsdesign og implementering. Udstillingen er gjort mulig med 9,8 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond og 2,8 mio. kr. fra Horsens Kommune.

Besøgende på Fængselsmuseet i Horsens kan nu opleve fængslet gennem endnu flere fortællelag og perspektiver – nemlig både tidligere indsattes og ansattes. En udstillingsoplevelse, som inddrager mange flere rum i det store statsfængsel.

Udstillingen er avanceret og AV-baseret, fx kan de besøgende ved ankomsten vælge mellem 10 autentiske identiteter og på turen rundt få personlige oplevelser, som er styret af RFID-teknologi. Fængslet er gjort levende med ny teknologi, stemningsfuld og dramatisk historiefortælling – animation, lys, lyd og mere analoge virkemidler er taget i brug for at give både store og små en autentisk og personlig oplevelse.

02
mar
2015

Grøn, grønnere, ’Haveby Fredensborg’

Teamet Kvorning design & kommunikation, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Praksis Arkitekter og Tage Petersen, Center for Regional Turismeforskning, har vundet Fredensborg Kommune og Realdanias byrums- og formidlingsopgave ’Fremtidens Fredensborg – Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby’ med forslaget ’Haveby Fredensborg’ –

’Haveby Fredensborg’ er det bedste valg. Forslaget bygger videre på eksisterende kvaliteter , rummer sin egen letaflæselige poesi og bruger den eksisterende have- og parkkultur som afsæt for stærkere grøn identitet. Formidling af byen, slottet og historien gennem et besøgscenter kan desuden – og måske med fordel – etableres i eksisterende faciliteter’, konkluderer bedømmelseskomitéen.

10
jun
2014

Carlsberg Brewhouse Storylines

Kvorning design & kommunikation får den spændende opgave at arbejde med storytelling i Carlsbergs gamle bryghus, som omdannes til oplevelsescenter i disse år. Arkitekturen og ølbrygningens unikke storylines balanceres mod centrets mange andre oplevelser, så besøgende får en ekspressiv, overraskende og spændende tur gennem det store bygningskompleks. Efter en indgående arkitekturanalyse udvikler Kvorning en toolbox til alle involverede, som sikrer bevidste valg af virkemidler.

03
jun
2014

Ekspressivt udstillingsdesign til Norsk vegmuseum

Norsk vegmuseums nye, permanente udstilling ’Tida og vegen’, som også markerer Statens vegvesens 150 års jubilæum, indvies 4. juni 2014. Kvorning design & kommunikation står bag idékoncept og interaktivt udstillingsdesign i samarbejde med museet. Visionen er at formidle norsk vejhistorie, så besøgende virkelig fornemmer udfordringerne, ekspertisen og viljen til at forbinde Norge med ingeniørkunst, håndkraft og maskiner. Arkitektoniske løsninger og fleksible formidling tilbyder rum for indlevelse og oplevelse. En familieattraktion 3 timers kørsel nord for Oslo og et oplagt sommerferiemål. Mere om Norsk vegmuseum her