Tag: norge

13
jun
2018

Spor i berg, Alta, Norge

Kvorning design & kommunikation står bag Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museums nye, 150 m2 permanente udstilling om Altas verdensarv, bjergkunst, Spor i berg, der netop er åbnet i Finnmark i Norge.

En moderne og interaktiv udstilling om bjergkunsten i Alta, som omfatter UNESCO-beskyttede helleristninger og hellemalerier, der er lavet for ca. 7.000 til 2.000 år siden. Alta har Nordeuropas største forekomst af bjergkunst fra samler- og jægersamfundet. Bjergkunsten udgør det vigtigste bevis på bosættelser og menneskelig aktivitet så højt mod nord i forhistorisk tid. Og kom derfor også allerede på UNESCO’s verdensarvsliste i 1985.

Spor i berg er rig på interaktion og underholdning for alle. Her kan både store og små fx hugge en helleristning, gå på opdagelse i Altas historie i ’Landskabsspillet’ og frembringe selvlysende helleristninger i mørket med lygte. Udstillingen tilbyder oplevelser og aktiviteter, der gør indtryk, informerer, vækker debat og giver stof til eftertanke. Og rummer også en selfiebooth med nordlys, knapper samt infografik, som frembringer og animerer magien i fortidens åndeverden.

Direktør Harriet Hagan, Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum –

«Med Spor i berg inviterer vi publikum til opplevelser, deltagelse og utforskning, samtidig som vi stimulerer til nysgjerrighet og engasjement. Utstillinga gir en helt annen opplevelse enn tidligere utstillinger, og de besøkende vil lære med om bergkunsten ved å bruke både hender og hode. Museet har jobbet med utstillinga i mange år, og vi er svært stolte over at vi nå kan vise den frem til både lokalbefolkninga og alle våre tilreisende gjester.»

Udstillingen er vundet i international konkurrence.

24
apr
2018

Kvorning og norske Vindfang prækvalificeret i Bergen

Kvorning design & kommunikation er sammen med norske Vindfang prækvalificeret i konkurrencen om koncept, udstilling og indretning til Norges Fiskerimuseums nye havbrugsbesøgscenter i Bergen.

19
mar
2018

Vinderkoncept om norsk laks

Kvorning design & kommunikation og norske Vindfang vinder konkurrence om udstillingskoncept om Norges næststørste eksporterhverv, havbrugsindustrien, til Kystmuseet under Museene i Sør-Trøndelag i Norge. Konceptet ’Pionerene’ tager afsæt i initiativtagernes historier ’midt i havbruksland’. Hvem var de? Hvad tænkte de? Hvordan prøvede de sig frem? Hvad gik godt? Og hvad lærte de?

På Hitra ud for Trondhjem handler alt om laks. Her befrugtes, modnes og klækkes fiskeæg i ferskvand. Her vokser små laksefisk sig store i havets flydende opdrætsbure. Og her ved Kystmuseets Sandstadafdeling slagtes de. Derfor er det oplagt at formidle historien om norsk havbrugsindustri her. Og lade 24 pionerer fortælle om deres bidrag til udviklingen af Norges næststørste eksporterhverv.

Kvorning og Vindfangs koncept formidler norsk havbrugshistorie fra 1970 til i dag gennem tre store fortællinger. Den lokale historie med animation af Hitra og området. Den nationale om pionererne langs kysten fra Finnmark til Vestfold gennem vægge, fotos, interaktive skærme, korte tekster, genstande i montrer, lys og lyd. Samt laksens og industriens historie som et nyredigeret 360 grader show med levende billeder og naturlige lyde i Ægirs Hall; den ottekantede biograf. Silhuetter af de 24 pionerer afspejler dynamikken. Før og nu.

Konceptet er vundet i konkurrence, hvor Kvorning design & kommunikation og Vindfang fra Hitra danner team og sikrer international erfaring med opgaven og lokal tilstedeværelse. Afdelingsleder Magnar Ansnes fra Kystmuseet på Hitra begrunder vinderkonceptet sådan –

“Kvorning og Vindgangs udstillingskoncept er både selvformidlende og egner sig til større grupper med guide. Konceptets overordnede udtryk fungerer godt. Ligesom vejen rundt giver sig selv. Teamets genbrug af eksisterende installationer, fx i Ægirs Hall, frisætter ressourcer og giver os mere handlerum. Endelig er teamets gode kontrol med lys et moment, som museet vægter højt.”

06
feb
2018

Kvorning i Norge

Kvorning design & kommunikation har de seneste år udviklet, designet og produceret en perlerække af udstillingsløsninger til museer, biblioteker, kulturhuse, kunstnere i hele Norge. 32 til dato:

Norsk Vegmuseum, Lillehammer, Vega Verdensarvsenter, Vega, Norsk Oljemuseum, Stavanger, Bamble Kommune, Smietangen, Langesund, Grimstad Bys Museer, Grimstad, Norges verdensarv; otte lokationer, Deichmanske Bibliotek, Oslo, Norsk Forsvarsmuseum, fire lokationer, Bjørneparken Rovdyrcenter, Flå, Hallingdal, Borgny Svalastog, webdesign og bogtilrettelæggelser, Ivar Aasen-Tunet, Hovdebygda, Helgelands Museum, Mosjøen
, Hamsunsenteret, Hamarøy – konkurrenceprojekt
, Marianne Heier, Bergen, Mjøsmuseet, Gjøvik, Museene i Sør-Trøndelag, Trondheim, Museum Nord, flere lokationer, Nasjonalbiblioteket i Mo i Rana, Nordlandsmuseet/Norsk Jektefartsmuseum, Bodø, Nordlysattraksjonen AS, Alta – konkurrenceprojekt, Norsk Bergverksmuseum, Kongsberg, Norsk BreMuseum, Fjærland
, Norsk Luftfartsmuseum, Bodø, Norsk Oljemuseum, Stavanger, Norsk Teknisk Museum, Oslo, Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum IKS, Alta, Universitetet i Nordland, Bodø, Petter Dass-museet, Alstahaug, Ringve Musikkmuseum, Ringve
, Saltdal kommune, Rognan, Sør-Troms Museum, Harstad, SKREI, Lofoten – konkurrenceprojekt
.
06
feb
2018

Internationalisering

Kvorning design & kommunikation har de seneste år arbejdet stærkt på at nå ud over landets grænser i stigende grad. Foreløbig er strategien resulteret i et boom i Norge. Siden vores første norske projekt Petter Dass-museet på Alstahaug – har Kvorning udviklet, designet og produceret udstillingsløsninger til 32 norske museer i hele Norge. Fra Alta i nord til Stavanger i syd. Danmark er naturligvis Kvornings kernemarked, men udlandet tegner sig for flere og flere designopgaver. Netop nu er relationer og projekter under opbygning, udvikling eller realisering i Danmark, Norge, Sverige, England, Belgien, Italien, Ungarn, Rusland, Dubai, Oman, Saudi Arabien, Vietnam, Kina og USA.

13
dec
2017

Kvorning vinder udstilling om Vegas verdenskulturarv

Kvorning design & kommunikation vinder kontrakt med norske Vega Verdensarvsenter AS om ‘Ville vakre Vega’. En permanent udstilling om den UNESCO-beskyttede øgruppe Vega lidt syd for polarcirklen.

Kvornings udstillingskoncept tager afsæt i Vegas rige natur- og kulturlandskab, og skaber en abstrakt gendigtning af øgruppens mix af bratte fjeldvægge og flade øer lige i havoverfladen. Inventaret refererer til øgruppens topografi og unikke edderdunsproduktion, reflekterende akrylskiver til Nordlyset samt farve- og materialevalget til Vegas træhuse og kirke.

Vega er en af verdens mest interessante øgrupper. Over 230 fuglearter heriblandt edderfugle trives på øgruppens 6.500 øer, holme og skær. Gennem 1.500 år har Vegas fiskere og bønder levet bæredygtigt i øgruppens ugæstfrie, maritime landskab nær polarcirklen takket være deres måde at høste edderdun på. Dette er også årsagen til, at Vegas kulturlandskab blev optaget på UNESCOs liste over verdens- og kulturarv i 2004.

Vega Verdensarvsenter åbner for offentligheden i efteråret 2018, mens officiel åbning finder sted i 2019.

 

03
nov
2017

Kvorning vinder kontrakt med norske Alta Museum

Kvorning design & kommunikation vinder kontrakt med Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum IKS i Alta, Norge, om permanent udstilling om Altas bjergkunst, ’Spor i berg’.

Alta har Nordeuropas største forekomst af bjergkunst fra samler- og jægersamfundet. Bjergkunsten omfatter UNESCO-beskyttede helleristninger og hellemalerier, der er lavet for ca. 7.000 til 2.000 år siden. Ristningerne udgør det vigtigste bevis på bosættelser og menneskelig aktivitet så højt mod nord i forhistorisk tid. Derfor blev Altas bjergkunst også som del af verdens kulturelle arv optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1985.

’Spor i berg’ byder på masser af interaktion og underholdning for hele familien. Den 150 m2 store udstilling åbner sommeren 2018.

30
maj
2017

‘Dybe hemmeligheder’

Norsk Oljemuseum i Stavanger og Kvorning design & kommunikation åbner ny udstilling ’Dybe hemmeligheder’ om petroleumsgeologi. Et koncept med en klar hovedidé og stor, visuel wow-effekt, som tilbyder fakta og læring i et nyskabende design.

Norsk Oljemuseums nye udstilling ’Dybe hemmeligheder’ er ren Jules Vernes! Simpelthen. Med udforskning, aktivitet og dramatik i fokus og masser af udfordring for hjerne og hjerte. Zoner med både analoge og digitale tilbud, som inviterer til samarbejde, læring og leg. Udstillingen appellerer især til de 12-årige piger og drenge – og dermed til hele familien.

200 millioner år tilbage i tid

’Dybe hemmeligheder’ forklarer, hvorfor der er så store mængder af olie og gas i havbunden uden for Norge. Her kommer besøgende med på en rejse 200 millioner år tilbage i tid. De oplever, hvordan alger fanger energien fra sollyset, synker til bunds og gennem langsomme, geologiske processer omdannes til olie og gas, altså energi til vores tid. Vi håber og tror, at denne store satsning bliver en ny attraktion på Norsk Oljemuseum. Målet er at gøre vores besøgende nysgerrige på geologi gennem ny, spændende formidling, storslået design samt et helt nyt, kraftfuldt arkitektonisk element i museet’, udtaler udstillings- og formidlingsleder på Norsk Oljemuseum, Anja W. Fremo.

Oliestrøm

Formgivningen er inspireret af olien og havet. To store, bølgende vægge står som en bevægende strøm gennem rummet og markerer et snit i det undersøiske og underjordiske. Når man bevæger sig ind imellem væggene, møder man et undervandsunivers med en 360 graders filmisk, fuld 3D-fortælling om oliedannelse. Både fakta og interaktive elementer indtager væggenes yderflader.

Læring og leg

’Dybe hemmeligheder’ er udviklet i tæt dialog mellem Norsk Oljemuseum og Kvorning design & kommunikation. Samarbejdsformen sikrer et koncept med både analoge og digitale formidlings- og interaktionsformer, som smelter aktivt sammen og gør teknisk vanskelige spørgsmål og problemstillinger til enkel og brugbar viden samt underholdende læring og leg.

Udstillingen åbner for offentligheden 31. maj 2017 og er vundet i inviteret konkurrence.

30
mar
2017

Ny Kvorning adresse i Norge

Kvornings adresse i Norge er ændret til –

Kvorning design & kommunikation ApS
NO: c/o Alliance AS · Billingstadsletta 19 A · 1396 Billingstad

 

 

23
jun
2016

Kvorning vinder udstilling til Norsk Oljemuseum

Kvorning design & kommunikation vinder med konceptet ’Havets hemmeligheder’ Norsk Oljemuseums nye udstilling om petroleumsgeologi i inviteret konkurrence. Projektforslaget tilfører Stavanger-museet et nyt, ikonisk element – en udstilling med stor, visuel wow-effekt – som suger børn og voksne med helt ned under havbunden.

Norsk Oljemuseums nye udstilling er udforskning, aktivitet og dramatik – ren Jules Vernes! Det afslører arbejdstitlen på Kvornings vinderprojekt ’Havets hemmeligheder’ også. Overalt i udstillingen bliver børn og voksne udfordret på hjerte, hjerne og muskler. Zoner med analoge og digitale tilbud inviterer til samarbejde, læring og leg. Og appellerer dermed til udstillingens væsentligste målgruppe – de 12-årige – ja, til hele familien!

Pædagogisk tyngde og nyskabende wow-effekt

Norsk Oljemuseums dommerbetænkning af 17. juni 2016 lyder –

“Vi oppfatter at Kvorning design & kommunikation har forstått oppgaven og levert en svært spenstig, godt begrunnet og tiltalende hovedidé. Her forenes wow-effekt med mulighet for fakta og læring, i en nyskapende design.” … “Vår beslutning er tatt ut fra vår beste vurdering av hva som vil ta oss til målet om å kunne åpne en ny utstilling om petroleumsgeologi, med pedagogisk tyngde og wow-effekt som vil være nyskapende – og robust nok til å gi Norsk Oljemuseum et løft ikke bare i 2017, men i mange, mange år framover”…

Hvirvelstrøm eller stor bølge

Udstillingens formgivning er inspireret af havet. Både at færdes i havet og på havbunden. Og fulgt op af en form som en hvirvelstrøm eller en stor bølge. Inspirationen hertil spænder fra tornado, orkanens øje og hvirvelstrøm til det menneskelige øje. Menneskets rolle er jo central. Det at få ideen til at hente olie på havets bund, at overvinde tekniske udfordringer for at finde olie samt – ikke mindst – at hente den op fra bjergarterne langt, langt nede under havbunden.

Tæt samarbejde med museet

Norsk Oljemuseums nye udstilling bliver udviklet i tæt samarbejde med Kvorning. Hermed sikrer museet det rette afsæt for en idérig, gennemtænkt og dynamisk udstilling. Et koncept, hvor analoge og digitale formidlings- og interaktionsformer smelter aktivt sammen og gør teknisk vanskelige spørgsmål og emner til enkel og relevant viden samt sjov læring og leg.

Om Norsk Oljemuseum

Norsk Oljemuseum i Stavanger i Norge formidler norsk oliehistorie i et interaktivt og moderne museumsanlæg. Museet, som åbnede i 1999, har omkring 100.000 gæster om året.

 

19
jun
2016

Permanent udstilling om én af Norges første og største redere

Grimstad Bys museer har 17. juni 2016 åbnet en permanent udstilling om bysbarnet Morten Smith Petersen (1817-1872) – én af Norges første og største skibsredere samt jurist og politiker.

Kvorning design & kommunikation har skabt udstillingen om Morten Smith Petersens store betydning på lokalt, nationalt og internationalt plan. Rammen er Hasseldalen i Grimstad, som Smith Petersen købte i 1848. Her byggede han sine sejlskuder og fungerede som skibsreder.

Udstillingen i Hasseldalen i Grimstad i Sydnorge er vundet i international konkurrence.

11
dec
2015

Kvorning skal formidle norsk nationalikon

Kvorning design & kommunikation vinder skitseprojekt og hovedprojekt til nyt, nationalt oplevelses- og videncenter, ‘Anna Karoline’ – Norsk jektefartsmuseum, ved Bodøsjøen i Norge.

Jekten er en karakteristisk bred, norsk sejlbåd – et fragtfartøj – som blev bygget efter lokale håndværkstraditioner langs kysten fra Vestlandet og nordover i over 400 år.

Verdens eneste bevarede Nordlandsjekt ‘Anna Karoline’ bliver en central del af formidlingen om norsk jektefartshistorie.

Skitseprojektet udvikles i begyndelsen af 2016. Mens hovedprojektet udvikles samtidig med, at Rintala Eggertsson Arkitekter, Oslo, færdigprojekterer de smukke bygninger.

Oplevelses- og videncentret skal stå færdigt i foråret 2018.

15
maj
2015

Basisudstilling om norsk verdensarv

Kvorning design & kommunikation har – i team med Spekter i Oslo – vundet konkurrencen om at konceptudvikle den kommende basisudstilling om norsk verdensarv – dvs. lokaliteter, bygninger, byer mv., som er på UNESCO’s World Heritage List.

02
feb
2015

Kvorning vinder udstillingsopgave i Norge

I international konkurrence har Grimstad bys museer i Sydnorge valgt Kvorning design & kommunikation til at skabe en permanent udstilling om bysbarnet Morten Smith Petersen (1817-1872) – én af Norges første og største skibsredere samt jurist og politiker.

Kvorning design & kommunikation skal skabe udstillingen om Morten Smith Petersens store betydning på lokalt, nationalt og internationalt plan. Rammen er Hasseldalen i Grimstad, som Smith Petersen købte i 1848. Det var her, han byggede sine sejlskuder og fungerede som reder.

Som skibsreder og organisationsmand var Smith Petersen varm fortaler for at modernisere og professionalisere norsk skibsfart og som politiker var han principfast tilhænger af frihandel og ’skibsfartens selvstyre’. Smith Petersen var også medstifter af Det norske Veritas i 1864.

Udstillingen i Hasseldalen i Grimstad i Sydnorge åbner efter planen 1. september 2015.

18
okt
2014

Først med 3D-printet genstandsmontering

3D-print bliver mere og mere almindeligt. Det gælder derfor om at udvikle nye ideer til, hvordan teknologien kan bruges og udfordres. Til Norsk Forsvarsmuseum producerer Kvorning design & kommunikation med 3D-print masser af individuelle montagebeslag til museets unikke våben. Prisen pr. enhed er meget konkurrencedygtig i forhold til traditionelt smedearbejde.

08
jun
2014

Formidlingskoncept til Deichmanske Bibliotek

Kvorning design & kommunikation vinder i inviteret, international konkurrence opgaven at udvikle formidlingskoncept til det nye Deichmanske bibliotek i Oslo, som åbner i 2018 på grunden mellem Snøhettas Operahus og hovedbanegården. Hovedbiblioteket på 10.000 m2 bliver et af Europas mest moderne biblioteker med over 2 millioner årlige gæster.

03
jun
2014

Ekspressivt udstillingsdesign til Norsk vegmuseum

Norsk vegmuseums nye, permanente udstilling ’Tida og vegen’, som også markerer Statens vegvesens 150 års jubilæum, indvies 4. juni 2014. Kvorning design & kommunikation står bag idékoncept og interaktivt udstillingsdesign i samarbejde med museet. Visionen er at formidle norsk vejhistorie, så besøgende virkelig fornemmer udfordringerne, ekspertisen og viljen til at forbinde Norge med ingeniørkunst, håndkraft og maskiner. Arkitektoniske løsninger og fleksible formidling tilbyder rum for indlevelse og oplevelse. En familieattraktion 3 timers kørsel nord for Oslo og et oplagt sommerferiemål. Mere om Norsk vegmuseum her

01
jun
2014

Velkommen til Aiste Kazlauskaite Rasmussen

Cand.merc. Aiste Kazlauskaite Rasmussen skal hjælpe Kvorning design & kommunikation med at rulle nyt identitetsprogram ud til Opel-forhandlere i Sverige, Norge, Finland og Baltikum. Opgaven løses i samarbejde med Stig Müller Architects.

22
maj
2014

Montrer til Norsk Forsvarsmuseum

Kvorning design & kommunikation vinder konkurrencen om montrer til Norsk Forsvarsmuseums afdelinger i hele Norge med de fantastiske montresystemer fra partneren, skotske Click Netherfield. Henover sommeren omfatter det montrer til Hjemmefrontsmuseet, Rustkammeret samt museets hovedafdeling på Akershus i Oslo, hvor Kvorning også indretter montrerne.