Tag: Kvorning design & kommunikation

10
jul
2018

Grafisk design til Looking Ahead

Looking Ahead USA and Canada: 2018-2024: Handbook of Future US and Canadian Museum and Heritage Projects er ude nu!

E-bogen er udviklet som et samarbejde mellem MuseumINSIDER + UK’s Department of International Trade.

E-bogen profilerer 65 museums- og kulturarvsprojekter i USA og Canada med budgetter på over 12,5 mia. $ ialt. Projekter, som planlægges realiseret inden for seks år.

Kvorning design & kommunikation har stået for grafisk design.

 

13
jun
2018

Spor i berg, Alta, Norge

Kvorning design & kommunikation står bag Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museums nye, 150 m2 permanente udstilling om Altas verdensarv, bjergkunst, Spor i berg, der netop er åbnet i Finnmark i Norge.

En moderne og interaktiv udstilling om bjergkunsten i Alta, som omfatter UNESCO-beskyttede helleristninger og hellemalerier, der er lavet for ca. 7.000 til 2.000 år siden. Alta har Nordeuropas største forekomst af bjergkunst fra samler- og jægersamfundet. Bjergkunsten udgør det vigtigste bevis på bosættelser og menneskelig aktivitet så højt mod nord i forhistorisk tid. Og kom derfor også allerede på UNESCO’s verdensarvsliste i 1985.

Spor i berg er rig på interaktion og underholdning for alle. Her kan både store og små fx hugge en helleristning, gå på opdagelse i Altas historie i ’Landskabsspillet’ og frembringe selvlysende helleristninger i mørket med lygte. Udstillingen tilbyder oplevelser og aktiviteter, der gør indtryk, informerer, vækker debat og giver stof til eftertanke. Og rummer også en selfiebooth med nordlys, knapper samt infografik, som frembringer og animerer magien i fortidens åndeverden.

Direktør Harriet Hagan, Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum –

«Med Spor i berg inviterer vi publikum til opplevelser, deltagelse og utforskning, samtidig som vi stimulerer til nysgjerrighet og engasjement. Utstillinga gir en helt annen opplevelse enn tidligere utstillinger, og de besøkende vil lære med om bergkunsten ved å bruke både hender og hode. Museet har jobbet med utstillinga i mange år, og vi er svært stolte over at vi nå kan vise den frem til både lokalbefolkninga og alle våre tilreisende gjester.»

Udstillingen er vundet i international konkurrence.

30
apr
2018

Arne Kvorning: ‘Bringing Space Dramatically to Life’, IM 48, 2017

‘Bringing Space Dramatically to Life’. Interview med senior udstillingsdesigner og arkitekt MAA MDD, Arne Kvorning, Kvorning design & kommunikation, om museums- og udstillingsdesign som faglig disciplin og niche samt Kvorning designs speciale siden 1992. Interviewet er trykt i Informatica Museologica 48, 2017, som Museum Documentation Centre, Zagreb, Kroatien, står bag.

 

23
mar
2018

Ny udstilling til Danfoss på Als

Kvorning design & kommunikation står bag koncept, design og produktion af Danfoss Museums nye, permanente udstilling, ‘Mads og drømmene’, om stifteren Mads Clausen (1905-1966). Udstillingen i fødegården på Als tager afsæt i Mads’ evne til at drømme livet igennem. Fra ren fantasi og brændende ønsker i drengeårene, over inspiration til kreativitet i ungdommen til konkrete mål for fremtiden i voksenlivet.

‘Mads og drømmene’ levendegør fortællingen om et menneske, der formår at drømme, sætte sig mål og nå dem. Et fortællegreb med bevidst dramaturgi, lys, lyd og projektioner. Gårdens rum skaber filmiske backdrops til anekdoterne. Et poetisk og fabulerende lag, som understøtter fortællingen. Udstillinger arbejder med sigtelinjer og akser – placerer centrale oplevelser og points de vues for enden af dem – hermed introducerer det ene rum det næste. Parallelt med Mads’ livsforløb og Danfoss’ udvikling udfolder rummene og historierne sig – opture og nedture – glæde og sorg. Fortællinger og hændelser – både personlige og professionelle – rulles ud som et filmisk forløb. Fortællingen om Mads og drømmene …

 

 

 

 

19
mar
2018

Vinderkoncept om norsk laks

Kvorning design & kommunikation og norske Vindfang vinder konkurrence om udstillingskoncept om Norges næststørste eksporterhverv, havbrugsindustrien, til Kystmuseet under Museene i Sør-Trøndelag i Norge. Konceptet ’Pionerene’ tager afsæt i initiativtagernes historier ’midt i havbruksland’. Hvem var de? Hvad tænkte de? Hvordan prøvede de sig frem? Hvad gik godt? Og hvad lærte de?

På Hitra ud for Trondhjem handler alt om laks. Her befrugtes, modnes og klækkes fiskeæg i ferskvand. Her vokser små laksefisk sig store i havets flydende opdrætsbure. Og her ved Kystmuseets Sandstadafdeling slagtes de. Derfor er det oplagt at formidle historien om norsk havbrugsindustri her. Og lade 24 pionerer fortælle om deres bidrag til udviklingen af Norges næststørste eksporterhverv.

Kvorning og Vindfangs koncept formidler norsk havbrugshistorie fra 1970 til i dag gennem tre store fortællinger. Den lokale historie med animation af Hitra og området. Den nationale om pionererne langs kysten fra Finnmark til Vestfold gennem vægge, fotos, interaktive skærme, korte tekster, genstande i montrer, lys og lyd. Samt laksens og industriens historie som et nyredigeret 360 grader show med levende billeder og naturlige lyde i Ægirs Hall; den ottekantede biograf. Silhuetter af de 24 pionerer afspejler dynamikken. Før og nu.

Konceptet er vundet i konkurrence, hvor Kvorning design & kommunikation og Vindfang fra Hitra danner team og sikrer international erfaring med opgaven og lokal tilstedeværelse. Afdelingsleder Magnar Ansnes fra Kystmuseet på Hitra begrunder vinderkonceptet sådan –

“Kvorning og Vindgangs udstillingskoncept er både selvformidlende og egner sig til større grupper med guide. Konceptets overordnede udtryk fungerer godt. Ligesom vejen rundt giver sig selv. Teamets genbrug af eksisterende installationer, fx i Ægirs Hall, frisætter ressourcer og giver os mere handlerum. Endelig er teamets gode kontrol med lys et moment, som museet vægter højt.”

07
feb
2018

Smuk og sikker!

Nogle af verdens mest sikre museumsmontrer fra skotske ClickNetherfield leveres nu i hele Skandinavien af Kvorning design & kommunikation.

THE VAULT – VERDENS SMUKKESTE SIKRINGSMONTRE

  • Certificeret LPS1270 security rating 123 standard
  • Verdens laveste AER (Air Exchange Rate) <0,1 %
  • Komplet glas-look uden synlige konstruktioner
  • Kombinationer af glas og polycarbonat
  • Glasdimensioner tilpasset lokalt sikringsbehov

INCA – DET FLEKSIBLE MONTRESYSTEM

  • Verdens laveste AER (Air Exchange Rate) <0,1 %
  • Komplet glas-look uden synlige konstruktioner
  • Størrelse, form, finish og åbningssystem efter ønske
  • Hængslet eller pull-and-slide dørsystem
  • Fritstående eller monteret på sokkel, hylde eller væg

Mere info – både ‘standard’- og specialdesign: kvorning@kvorning.dk

01
feb
2018

Kvorning styrker organisationen

Lennart Skjødt, 48 år, er pr. 1.2.18 udnævnt til tegnestuechef hos Kvorning design & kommunikation efter 15 måneder som senior projektleder samme sted.

Fremover får Lennart ansvaret for designvirksomhedens drift; herunder ressource, HR og administration. Udnævnelsen er led i Kvornings styrkelse og konsolidering af organisationen herhjemme og internationalt.

21
dec
2017
13
dec
2017

Kvorning vinder udstilling om Vegas verdenskulturarv

Kvorning design & kommunikation vinder kontrakt med norske Vega Verdensarvsenter AS om ‘Ville vakre Vega’. En permanent udstilling om den UNESCO-beskyttede øgruppe Vega lidt syd for polarcirklen.

Kvornings udstillingskoncept tager afsæt i Vegas rige natur- og kulturlandskab, og skaber en abstrakt gendigtning af øgruppens mix af bratte fjeldvægge og flade øer lige i havoverfladen. Inventaret refererer til øgruppens topografi og unikke edderdunsproduktion, reflekterende akrylskiver til Nordlyset samt farve- og materialevalget til Vegas træhuse og kirke.

Vega er en af verdens mest interessante øgrupper. Over 230 fuglearter heriblandt edderfugle trives på øgruppens 6.500 øer, holme og skær. Gennem 1.500 år har Vegas fiskere og bønder levet bæredygtigt i øgruppens ugæstfrie, maritime landskab nær polarcirklen takket være deres måde at høste edderdun på. Dette er også årsagen til, at Vegas kulturlandskab blev optaget på UNESCOs liste over verdens- og kulturarv i 2004.

Vega Verdensarvsenter åbner for offentligheden i efteråret 2018, mens officiel åbning finder sted i 2019.

 

10
nov
2017

Kvorning til MA 2017 Show

Mød Kvorning design & kommunikation til Museums Association Conference & Exhibition 2017 Show i Manchester 16.-18. November!

Kig forbi vores stand 23 til en snak om udstillingsdesign, indretning og grafik. Oplev vores demonstrationer på standen torsdag, kl. 14.15 og fredag kl. 11.15 – ‘Det Store Æble’ – Mangler du et udstillingskoncept? Måske et 3,5 m stort æble, en haj i fuld størrelse eller en dinosaurus? Kig forbi og tjek, hvordan Kvorning kan hjælpe!

http://www.museumsassociation.org/home

 

01
okt
2017

Autentisk fængselshistorie i Horsens

Fængselsmuseet i Horsens fik i aftes en flot finaleplads og top 10 placering i Skopje i Makedonien, hvor European Museum Academy afholdt ‘The Luigi Micheletti Award’-show. Juryens begrundelse lød bl.a., at Fængselsmuseet har været med til at skabe en positiv oplevelse af fængselsbyen Horsens, og fortæller den autentiske fængselshistorie. I alt 32 museer konkurrerede om ‘The Luigi Micheletti Award’.

I Dubrovnik i Kroatien deltog Fængselsmuseet også i aftes i opløbet om museernes VM, ‘The Best in Heritage 2017’.

Finalepladsen og anerkendelsen som et af Europas 10 mest indflydelsesrige museer i år kan både Fængselsmuseet og Kvorning design & kommunikation som udstillingsdesigner godt være stolte af!

Stort tillykke til Fængselsmuseet og hele holdet!

28
sep
2017

History Collection i LEGO HOUSE

Når LEGO House, LEGO Koncernens nye oplevelsescenter for hele familien i Billund, åbner 28. september 2017, har Kvorning design & kommunikation en finger med i spillet.

I samarbejde med LEGO Koncernens engagerede og inspirerende, historiske medarbejdere, har Kvorning designet og udviklet udstillingerne til History Collection i oplevelsescentrets fundament.

Gå på opdagelse i barndomserindringer

Når store og små tager trappen eller elevatoren ned til History Collection, møder de et 2 x 2 meter stort logo som det allerførste. De genopdager deres egen barndom gennem udstillingens juveler: LEGO produkterne, der er med til at fortælle LEGOs lange historie gennem markante milepæle, tegninger og modeller. Her er alt, hvad ethvert legehjerte kan begære. Naturligvis også animationer med børn i klassiske legesituationer, som de fleste kender og genkender. Fra sig selv eller fra børnene.

Alt det bedste siden 1932

Halvvejs inde i udstillingen møder de besøgende et lys, der trækker dem ind i et rum formet som det indvendige af en LEGO klods med en udstilling af LEGO modeller og æsker gennem årtier. Her kan alle uanset alder genfinde en skattet LEGO æske. Enten som fysisk model eller i et interaktivt bord med mere end 5.000 LEGO æsker. I to andre store, runde montrer og langs væggene vækker mange hundrede originale modeller og æsker kære minder. History Collection er et sandt skatkammer til fascination og fordybelse.

 

 

05
sep
2017

Studietur 2017 til Bruxelles og Rotterdam

Kvornings studietur 2017 gik til Bruxelles og Rotterdam i det skønneste sensommervejr. Programmet var veltilrettelagt og inspirerende med besøg på Royal Belgian Institute of Natural Sciences, Parlamentarium, House of European History, ADAM, Atomium, Train World, Museum Rotterdam, Belasting & Douane Museum, Maritiem Museum Rotterdam samt hyggelige restauranter og barer med god mad, belgisk øl, vin og drinks.

12
jul
2016

Kvorning vinder forprojekt til norsk kystkulturcenter

Kvorning design & kommunikation vinder opgaven at udarbejde indledende skitser i form af forprojekt til nyt kystkulturcenter, Horisont, på Smietangen i Langesund i Sydnorge. Visionen for Horisont er at synliggøre sammenhængene mellem menneske og kyst i fortid, nutid og fremtid.

Livet som kystmenneske

Udstillingen tilbyder visuelle og sanselige oplevelser af, hvordan kysten former os som mennesker. Besøgende kommer helt tæt på naturen og får et fascinerende indblik i kystkultur i Sydnorge. Centret udformes som et 500 m2 flekshus, der samtænker fiskerestaurant og udstilling samt rummer relaterede aktiviteter.

23
jun
2016

Kvorning vinder udstilling til Norsk Oljemuseum

Kvorning design & kommunikation vinder med konceptet ’Havets hemmeligheder’ Norsk Oljemuseums nye udstilling om petroleumsgeologi i inviteret konkurrence. Projektforslaget tilfører Stavanger-museet et nyt, ikonisk element – en udstilling med stor, visuel wow-effekt – som suger børn og voksne med helt ned under havbunden.

Norsk Oljemuseums nye udstilling er udforskning, aktivitet og dramatik – ren Jules Vernes! Det afslører arbejdstitlen på Kvornings vinderprojekt ’Havets hemmeligheder’ også. Overalt i udstillingen bliver børn og voksne udfordret på hjerte, hjerne og muskler. Zoner med analoge og digitale tilbud inviterer til samarbejde, læring og leg. Og appellerer dermed til udstillingens væsentligste målgruppe – de 12-årige – ja, til hele familien!

Pædagogisk tyngde og nyskabende wow-effekt

Norsk Oljemuseums dommerbetænkning af 17. juni 2016 lyder –

“Vi oppfatter at Kvorning design & kommunikation har forstått oppgaven og levert en svært spenstig, godt begrunnet og tiltalende hovedidé. Her forenes wow-effekt med mulighet for fakta og læring, i en nyskapende design.” … “Vår beslutning er tatt ut fra vår beste vurdering av hva som vil ta oss til målet om å kunne åpne en ny utstilling om petroleumsgeologi, med pedagogisk tyngde og wow-effekt som vil være nyskapende – og robust nok til å gi Norsk Oljemuseum et løft ikke bare i 2017, men i mange, mange år framover”…

Hvirvelstrøm eller stor bølge

Udstillingens formgivning er inspireret af havet. Både at færdes i havet og på havbunden. Og fulgt op af en form som en hvirvelstrøm eller en stor bølge. Inspirationen hertil spænder fra tornado, orkanens øje og hvirvelstrøm til det menneskelige øje. Menneskets rolle er jo central. Det at få ideen til at hente olie på havets bund, at overvinde tekniske udfordringer for at finde olie samt – ikke mindst – at hente den op fra bjergarterne langt, langt nede under havbunden.

Tæt samarbejde med museet

Norsk Oljemuseums nye udstilling bliver udviklet i tæt samarbejde med Kvorning. Hermed sikrer museet det rette afsæt for en idérig, gennemtænkt og dynamisk udstilling. Et koncept, hvor analoge og digitale formidlings- og interaktionsformer smelter aktivt sammen og gør teknisk vanskelige spørgsmål og emner til enkel og relevant viden samt sjov læring og leg.

Om Norsk Oljemuseum

Norsk Oljemuseum i Stavanger i Norge formidler norsk oliehistorie i et interaktivt og moderne museumsanlæg. Museet, som åbnede i 1999, har omkring 100.000 gæster om året.

 

03
jun
2016

‘Bolig, energi og transport’

Gasmuseet i Hobro åbner rå og stemningsfuld boligudstilling i ‘Retorthuset’.
Kvorning design & kommunikation står for den permanente udstilling om boligudvikling gennem tiden – også afsnittet om transport, som føjes til i løbet af sommeren.
08
jun
2014

Grafisk design af ‘The Blue Book 01’

Første udgave af engelske museumINSIDER’s ‘The Blue Book’ om AV, multimedier, audio guides og interaktivitet kan downloades gratis her – Antenna International sponserer udgaven – og Kvorning design & kommunikation står for grafisk design af serien.