Tag: Ballerup Kommune

08
maj
2015

Vejen til Ballerup

Ballerup Museum har 8. maj 2015 åbnet særudstillingen ‘Vejen til Ballerup’ om storfyrstinde Olga og andre immigranter, der er flyttet til Ballerup gennem tiden. Kvorning design & kommunikation har i samarbejde med museet stået for konceptudvikling, udstillingsdesign, grafisk design samt produktion og implementering af den fine og sanselige udstilling. Med afsæt i den russiske prinsesse Olga Alexandrovna, der flygtede fra revolutionen i Rusland i 1917, stiller udstillingen skarpt på almenmenneskelige spørgsmål og temaer bl.a. ’Hvad er min kultur?’ ’Hvad er et hjem?’, ’Identitet’ samt ’Personlige valg’. Historierne bliver fortalt med malerier, genstande, personlige ejendele samt visualiseret med forskellige fortællestile og teknikker fx lys- og lydeffekter.