Fængselsmuseet – Lorentzens Tunnel
KUNDE: HORSENS MUSEUM
PROJEKT: PERMANENT UDSTILLING
STED: HORSENS, DANMARK
Fængselsmuseet i Horsens, Horsens Museum samt Kvorning står bag den permanente udstilling, Lorentzens Tunnel, som fortæller historien om indsat Carl August Lorentzens flugt fra Horsens Statsfængsel i 1949.
Med interaktive, analoge og digitale medier skildrer Kvorning hans flugt fra fængslet. Lorentzens gravende skikkelse er projiceret op som en skygge på bagvæggen af flugttunnelen og understreger den kraftpræstation, som Lorentzen leverede med mejsler, falske nøgler og enorm viljestyrke.
Oplev strafafdelingen, cellen og den rekonstruerede 18-meter-lange flugttunnel, som Lorentzen arbejdede på gennem 11 måneder. Tunnellen er rekonstrueret efter fotografier, tegninger, arkæologiske udgravninger og forhørsprotokoller.