10
mar 2022

Masterplan til Nyt Køng Museum

KØNG er titlen på konceptet til masterplan og rammefortælling om Køng Fabrik 1774-1924. Fortællingen om, hvordan de fattigste vævede de fineste duge til kongens taffel. KØNG rummer hele fortællingen fra hørblomsten til Køng Fabrik. Byens storhed og udvikling.

Kvorning Design står for masterplan og rammefortælling om Nyt Køng Museum med et interaktivt koncept, som tager afsæt i byen, blomsten, produktionen og den færdige kongedug. Ikke mindst i menneskene bag. Iscenesat og levendegjort som totaloplevelse. Opgaven er løst for Køng Museums Støtteforening.