NYHEDER

08
dec
2015

Kvorning vinder udstilling til Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø

Det Sydfynske Øhav er verdens største, oversvømmede istidslandskab med bopladser og skove under vandet. 55 øer og holme med en natur og kulturarv af national værdi. Dén historie skal Kvorning design & kommunikation formidle, så både store og små får del i herlighederne med masser af viden og oplevelser.

Kvornings vinderprojekt ‘Over ø og hav’ er en tematisk abstraktion, som fungerer som ‘trædesten’ til naturen og kulturlandskabet uden for Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø. Udstillingen klæder besøgende på til at gå ud og opleve det unikke lave vand, fuglene, naturen, Strynø og Øhavet. Et labyrintisk børneunivers under udstillingens café lokker børnene ud i Øhavet på egen hånd og giver dem mod på spændende og anderledes oplevelser både inde og ude.

Naturturisme I/S i Svendborg står bag etableringen af den nye udstilling til Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø. Udstillingen åbner sommeren 2016.

27
okt
2015

Tre teams dyster om Nyborg Slot

Kvorning design & kommunikation er videre til anden og sidste fase i den internationale projektkonkurrence om at styrke fortællingen om Nyborg som middelalderhovedstad og Nyborg slot som kongeborg.

Team 2 består af Kjær & Richter A/S som totalrådgiver med arkitekt maa Frank Maali og arkitekt maa Gemma Lalanda, Bente Lange Arkitekter, SLA, NIRAS A/S, restaureringsingeniør Keld Abrahamsen samt Kvorning design & kommunikation som medunderrådgivere.

Fase 2 løber fra november til marts 2016, hvor den endelige vinder bliver udpeget. Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, A.P. Møller Fonden og Realdania har udskrevet konkurrencen.

Læs mere

23
okt
2015

Grafisk design og identitet til
e-publikation, In Focus

Kvorning design & kommunikation har lavet grafisk design og identitet til Museum Insider’s e-publikation, In Focus.

‘The objective of this publication is to focus on an outstanding project and illustrate the processes required, from defining the project concept at the very beginning, to evaluating visitor experience at the very end’, skriver redaktør Ann Curtis, London i forordet.

Første nummer præsenterer Kvornings igangværende udstillingsprojekt til Fængselsmuseet i Horsens som case.

INFocus Magazine vol 1 final

05
jul
2015

Shortlisted til ‘Ny Trelleborg’

Kvorning design & kommunikation er med i opløbet om at skabe nye oplevelser på ‘Ny Trelleborg’. Fem arkitektteams er udvalgt til at komme med hver sit bud, bl.a. Henning Larsen Architects teamet op med Kvorning design & kommunikation, Rambøll, SLA Landscape og NOUS Scandinavia.

“Vikingeborgen Trelleborg er et af Harald Blåtands ypperste anlæg, og det fortjener den fineste formidling af historien. For de fem arkitektteams må det være en særlig opgave at give et bud på et nyt oplevelses- og videncenter på et sådant sted. Min forventning er, at vikingetidens borg ved Trelleborg modsvares af noget af det bedste, som nutidens arkitekter og udstillingsdesignere kan præstere”, siger Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen.

Vinderprojektet offentliggøres den 29. januar 2016, og det nye oplevelses- og videncenter på Ny Trelleborg forventes at stå klar i løbet af 2020.

15
jun
2015

‘Udstillingsentreprenør’

Når Køge Museum genåbner 20. juni 2015 med de to nye udstillinger ‘Gaver fra fortiden’ og ‘Krudtbrødre’, kan hele familien opleve Køges spændende historie på helt nye og fascinerende  måder. Med største respekt for renæssancehuset og brug af avanceret formidlingsteknologi bliver fortiden tilgængelig for alle. Bag opdateringen og genåbningen af Køge Museum står Museum Sydøstdanmark og partnere med Kvorning design & kommunikation som ‘udstillingsentreprenør’. Totalentreprisen omfatter færdigdetaljering, produktion samt montage af udstillinger og sikringsmontrer, grafisk identitet, skiltning, interface til interaktiv guide og skærme. Digital guide er udviklet og leveret i samarbejde med Nous og film med Oncotype.

20
maj
2015

Fængselsmuseum med stemning og autenticitet

Fængselsmuseet i Horsens er genåbnet på statsfængslets 162 års dag – 20. maj 2015 – med stemning og autenticitet efter måneders samarbejde mellem museet og Kvorning design & kommunikation om konceptudvikling, udstillingsdesign og implementering. Udstillingen er gjort mulig med 9,8 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond og 2,8 mio. kr. fra Horsens Kommune.

Besøgende på Fængselsmuseet i Horsens kan nu opleve fængslet gennem endnu flere fortællelag og perspektiver – nemlig både tidligere indsattes og ansattes. En udstillingsoplevelse, som inddrager mange flere rum i det store statsfængsel.

Udstillingen er avanceret og AV-baseret, fx kan de besøgende ved ankomsten vælge mellem 10 autentiske identiteter og på turen rundt få personlige oplevelser, som er styret af RFID-teknologi. Fængslet er gjort levende med ny teknologi, stemningsfuld og dramatisk historiefortælling – animation, lys, lyd og mere analoge virkemidler er taget i brug for at give både store og små en autentisk og personlig oplevelse.

15
maj
2015

Basisudstilling om norsk verdensarv

Kvorning design & kommunikation har – i team med Spekter i Oslo – vundet konkurrencen om at konceptudvikle den kommende basisudstilling om norsk verdensarv – dvs. lokaliteter, bygninger, byer mv., som er på UNESCO’s World Heritage List.

08
maj
2015

Vejen til Ballerup

Ballerup Museum har 8. maj 2015 åbnet særudstillingen ‘Vejen til Ballerup’ om storfyrstinde Olga og andre immigranter, der er flyttet til Ballerup gennem tiden. Kvorning design & kommunikation har i samarbejde med museet stået for konceptudvikling, udstillingsdesign, grafisk design samt produktion og implementering af den fine og sanselige udstilling. Med afsæt i den russiske prinsesse Olga Alexandrovna, der flygtede fra revolutionen i Rusland i 1917, stiller udstillingen skarpt på almenmenneskelige spørgsmål og temaer bl.a. ’Hvad er min kultur?’ ’Hvad er et hjem?’, ’Identitet’ samt ’Personlige valg’. Historierne bliver fortalt med malerier, genstande, personlige ejendele samt visualiseret med forskellige fortællestile og teknikker fx lys- og lydeffekter.

02
mar
2015

Grøn, grønnere, ’Haveby Fredensborg’

Teamet Kvorning design & kommunikation, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Praksis Arkitekter og Tage Petersen, Center for Regional Turismeforskning, har vundet Fredensborg Kommune og Realdanias byrums- og formidlingsopgave ’Fremtidens Fredensborg – Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby’ med forslaget ’Haveby Fredensborg’ –

’Haveby Fredensborg’ er det bedste valg. Forslaget bygger videre på eksisterende kvaliteter , rummer sin egen letaflæselige poesi og bruger den eksisterende have- og parkkultur som afsæt for stærkere grøn identitet. Formidling af byen, slottet og historien gennem et besøgscenter kan desuden – og måske med fordel – etableres i eksisterende faciliteter’, konkluderer bedømmelseskomitéen.

02
mar
2015

Ny praktikant hos Kvorning

Maria Paszkowska, 25 år, er praktikant hos Kvorning design & kommunikation 1. marts – 30. juni 2015. Hun er uddannet arkitekt fra Academy of Fine Arts, Krakow, Polen, i 2014

.