NYHEDER

11
nov
2018

MIND THE GAP! i Berlin

Arne Kvorning taler v/IMCC 2018, Westin Grand Berlin, Tyskland, 12. november.

MIND THE GAP! har fokus på mulige sprækker i samarbejdet mellem kuratorer, bygningsarkitekter, ‘starchitects’ og udstillingsdesignere og bygger på mere end 26 års international erfaring med museumsdesign og udstillingsdesign.

04
nov
2018

Gjøltroldene får eget museum

Kvorning vinder konkurrencen om at designe og implementere eget museum til de verdensberømte Gjøltrolde. Museet etableres i skaberen Thomas Dams værksted fra 1950’erne på Gjøl, ved nordkysten af Limfjorden.

Troldemuseet skal formidle historien om Gjøltroldene, give indsigt i fremstillingen af dem samt samarbejde med besøgende, turisterhverv og lokalsamfund. Museet vil også arbejde for, at formidlingen inddrager nye formidlingsplatforme på sigt.

Siden oktober 2016 er animationsfilmen ‘Trolls’ rullet hen over biograflærrederne som kulmination på 60 års nordjysk troldehistorie. Det har gjort Gjøltroldene ekstra populære.

01
nov
2018

Velkommen til Netta Peltola

Velkommen til Netta Peltola; Senior Visual Designer hos Kvorning Design pr. november 2018.

31
okt
2018

Udstilling til Hvalfangstmuseet

Kvorning design & kommunikation vinder i international konkurrence udstillingsprojekt i totalentreprise til Hvalfangstmuseet i Sandefjord, Norge; Europas eneste museum om hvaler og hvalfangst.

Afdelingsdirektør Dag I. Børresen, Hvalfangstmuseet, begrunder Kvornings vinderkoncept på denne måde –

‘Kvorning ble valgt som produsent på grunnlag av selskapets brede erfaring fra utstillingsproduksjoner. Erfaring, kompetanse og forståelse for museets behov, i tillegg til en tiltalende konseptskisse var viktige kriterier som ble innfridd i anbudskonkurransen. Hvalfangstmuseet ser fram til å samarbeide med Kvorning om en ny og spennende utstilling.’

Hvalfangstmuseet er del af organisationen Vestfoldmuseene IKS.

23
okt
2018

Ny praktikant hos Kvorning

Velkommen til Marie Engelhardt Sjögreen, som er ny praktikant hos Kvorning design & kommunikation frem til udgangen af januar 2019. Marie studerer på Arkitektskolen Aarhus, og praktikopholdet udgør hendes 7. semester.

03
okt
2018

Ny praktikant hos Kvorning

Velkommen til Larissa Streule, som er ny praktikant hos Kvorning design & kommunikation i perioden september 2018 – februar 2019. Praktikopholdet udgør Larissas femte semester af Communication Design i Konstanz, Tyskland.

07
sep
2018

Kvorning vinder norsk udstillingskoncept

Kvorning design & kommunikation vinder i inviteret konkurrence udstillingskoncept om en af Norges største, nationalromantiske malere, Hans Gude (1825-1903), til Sorenskrivergården i Nes i Hallingdal. Det var her, Gude besøgte sine forældre og lod sig inspirere af hjemlandets kulturlandskab. Elvene, stavkirken og træerne, som klamrede sig fast. Her lavede han forstudier til sine kendte værker, som blev til i atelieret i Düsseldorf i Tyskland.

‘Kvorning design & kommunikations koncept til ‘Kunstlandskab Nesbyen’ i Sorenskrivergården vinder, fordi det er det mest spændende og fremtidsrettede forslag. Det udtrykker en sjov kontrast mellem gammel og nyt med spændende virkemidler og et mix af billeder, musik og litteratur. Nationalromantikken og opfattelsen af det særlig norske i dag tages op, ligesom fakta om kunst og natur som inspirationskilde gør. Endelig vil jeg fremhæve konceptets relation til ‘Kunstvandring Nesbyen’ og de lokale kunstnere’, udtaler projektleder Torill Thømt, ‘Kunstlandskab Nesbyen’.

 

01
sep
2018

Velkommen til Luna Berlev

Velkommen til Luna Berlev, assistent hos Kvorning Design pr. september 2018.

17
aug
2018

Taler ved IMCC 2018 i Berlin

Hvordan skaber vi bedre museer? Vær obs på mellemrummet!

Arne Kvorning ser som taler ved IMCC 2018 i Berlin 11.-13. november 2018 frem til at udveksle erfaringer og udfordringer ved at samarbejde med danske og internationale museer og ‘starchitects’ … Vær obs på mellemrummet!

Det bliver interessant at tage tråden fra IMCC 2017 i Kbh. op: Hvordan skaber vi bedre museer? På gensyn i Berlin til november.

Mere information: http://www.museum.construction/agenda/

08
aug
2018

Kvorning vinder norsk energiudstilling

Kvorning design & kommunikation vinder i inviteret idékonkurrence ny, permanent udstilling om den globale energi- og klimaudfordring til Norsk Oljemuseum i Stavanger.

Kvornings vinderforslag skal videreudvikles i tæt dialog med Norsk Oljemuseum, og sikrer hermed både museet og dets partnere stor indflydelse på udstillingens idé, indhold og form.

– Vi er glade for igen at skulle samarbejde med Kvorning design & kommunikation om at realisere en meget spændende og vigtig udstilling på Norsk Oljemuseum. Kvornings idé er valgt, fordi den på en utrolig god måde tager udgangspunkt i udstillingsrummet og viser, hvordan det i sig selv kan bruges til at formidle budskabet i udstillingen. Vi ser frem til et tæt og frugtbart samarbejde og er trygge ved, at vi sammen kommer frem til en tankevækkende og interessant udstilling om vores tids vigtigste udfordring; energi- og klimaproblemet, hvor arkitekturen i rummet, udstillingsdesignet og indholdet tilsammen fortæller historien, udtaler udstillings- og formidlingsleder på Norsk Oljemuseum, Anja W. Fremo.

Rum formidler budskab

Udstillingsrummets form indgår som naturligt, meningsskabende element i formidlingen. En cirkulær udstilling med et centralt lysende element – en kunstnerisk stiliseret sol, klode eller noget helt tredje, det må dialogprocessen vise – fanger straks opmærksomheden hos store og små og understreger vigtigheden af at forholde sig reflekteret til energi- og klimaproblemet.

Tiden er inde!

Mix af analoge og digitale medier kan gøre store og små klogere på fossil energi og vedvarende energi. Bæredygtighed er et ’must’, men kan det mon dække behovet?

Dilemmaer

Interaktive stationer overvejes som introduktion til forskellige energiformer i en række norske byer. Fx en interaktiv station om elektricitet, som Norges mange vandkraftværker gør billig. Der er mange udfordringer ved at skifte til grøn energi, men samtidig også mange dilemmaer.

Udstillingen (120 m2) åbner i april 2019, og er vundet i inviteret, international konkurrence.

 

Om Norsk Oljemuseum

Norsk Oljemuseum i Stavanger, Norge, formidler norsk oliehistorie i arkitekterne Lunde & Løvseths ikoniske rammer. Siden museet åbnede i 1999, har Norsk Oljemuseum befæstet sin position som landets vigtigste arena for forskning, dokumentation og formidling af samtidshistorien om Norge som olienation. Museet har omkring 100.000 besøgende om året.