Team med Kvorning Design i spidsen vinder opgaven at udvikle og realisere oplevelseskoncept til ny museumsbygning til Tungtvannskjelleren på Vemork i Norge; stedet for den verdensberømte sabotageaktion “Operation Gunnerside”.
Anna Hereid, direktør ved NIA siger:
‘I lyset af dagens Europa er det vigtigt, at vi stiller store krav til formidlingen af Norges krigshistorie. Valget er faldet på Kvorning Design, Gagarin og Creative Technology og deres koncept, fordi de har et særligt gennemarbejdet og innovativt oplevelseskoncept, som udover at give museet en række spektakulære, engagerende og forskellige formidlingsmuligheder, også gør os til en attraktiv arena for konferencer og andre arrangementer’.
Arne Kvorning, direktør for Kvorning Design siger:
‘Tungtvannskjelleren har været et drømmeprojekt i mange år. Jeg kender historien vældig godt og inviterede straks mig selv på besøg, da kælderen blev tilgængelig.’